Personlig træning

Personlig træning er til dig, der gerne vil blive komfortabel i træningscenteret, har et mål om at blive stærkere, sundere og blive mere tilpas i din krop. Få en god start på din træningsrejse eller tag din træning til det næste niveau.

Ved individuel personlig træning får du alene min fulde opmærksomhed. Ønsker du at træne sammen med en ven, kæreste, kollega eller noget fjerde sparer I hver 25%. I kan være med til at udfordre hinanden samt få nye og anderledes oplevelser sammen.

Personlig træning kan enten foregå som forløb eller klip. Læs mere om de forskellige muligheder nedenfor.  Tøv ikke med at tage kontakt, hvis du har spørgsmål eller kunne tænke dig en gratis prøvetræning – det er helt uforpligtende. 

Forløb

Med personlig træning som forløb træner vi sammen på ugentlig basis. Vi har en fast aftale, som sikrer du kommer afsted. Sammen arbejder vi med, at få struktur på din træning og få skabt de træningsvaner du drømmer om, som samtidig passer ind i din hverdag. 

Du får et skræddersyet træningsprogram, som du kan køre sideløbende med vores træning. Du ved præcis, hvad du skal lave nede i centeret, hvilket sikrer, at du bliver komfortabel med øvelserne og forsat kommer tættere på dit mål. 

Hvordan forløbet specifikt er opbygget kan variere, da det tilpasses ud fra dine mål og ønsker.

Klip

TPersonlig træning som klip er til dig, der ønsker fleksibilitet ift. vores aftaler. Du bestemmer hvor ofte vi mødes. Vi kan aftale flere uger frem eller tage en træning ad gangen., hvis det passer bedre ind i din hverdag.

Ønskes skræddersyet træningsprogram du kan køre imellem vi ses, er det også muligt at tilvælge.